Monday, December 24, 2012

Systemchef-trainee, Aarhus

 Til succesfuld IT-virksomhed i vækst søges
Systemchef-trainee, Aarhus
Nyuddannet datalog, ingeniør eller cand.merc.dat

Virksomheden
Vores klient er en succesfuld IT-virksomhed med en velfungerende web-shop. Virksomheden, som i dag består af 25 medarbejdere, er præget af entrepreneurship, hvor alle hjælper alle i en travl hverdag. For at understøtte virksomhedens fortsatte vækst er effektivitet og optimering af virksomhedens forretningsgange konstant i fokus, hvilket stiller høje krav til udvikling og optimering af virksomhedens IT-systemer. Til dette arbejde søges en Systemchef-trainee, som brænder for at være med til forretningsudvikling.

Stillingen
Med reference til virksomhedens CEO indgår du i IT-afdelingens udviklerteam, som i dag består af 2 unge udviklere. Du bliver ”højre hånd” for virksomhedens administrerende direktør og skal i samarbejde med denne både sikre løbende optimering og den videre udvikling af virksomhedens IT-systemer, så de fremadrettet understøtter forretningen bedst muligt. Det er planen, at du skal udvikle dig til at blive systemchef. Du får en hverdag, hvor de centrale teknologier er SQL 2008, ASP.NET og C5. Du involverer dig helt naturligt i nye IT-projekter, ligesom du vil fungere som sparringspartner og koordinator for de øvrige udviklere i udviklingsafdelingen. Du vil selvfølgelig også deltage i vedligeholdelse inden for eksisterende løsninger. En spændende stilling, hvor du får mulighed for at tage ejerskab og sætte dine personlige fingeraftryk på virksomhedens fortsatte udvikling.

Personen
Du kommer med et personligt drive, der er helt i top. Du er formentligt nyuddannet datalog, ingeniør, cand.merc.dat. eller lign., og du har samtidig med dit studie holdt dig i gang med lønnet eller frivilligt arbejde. Har du erfaring fra en iværksættervirksomhed eller en web-shop, er det yderligere et plus. Gennem dit studie har du et solidt fundament i systemudvikling og erfaring med programmering i flere forskellige sprog. Du betegner dig selv som effektiv og har et ønske om at gøre en forskel. Du skal komme med input og være proaktiv i din tilgang til opgaver - du skal ønske på sigt at tage ejeransvar for stort set alle IT-udviklingsopgaver i virksomheden. Som person besidder du et højt energiniveau, og du er parat til at yde en ekstra indsats, når der er travlt. Du begår dig godt på dansk i skrift og tale.

Virksomheden tilbyder
En stilling i en succesfuld virksomhed, der har stor fokus på vækst og udvikling. Et arbejdsmiljø, hvor der er mere fokus på opgaveindhold og dynamik end på fine kontorlokaler. Virksomhedskulturen afspejler en iværksættervirksomhed med en direkte og fri omgangstone. En spændende og udfordrende stilling, hvor der er store muligheder for at sætte sit præg på virksomhedens fortsatte udvikling. En gage, der forhandles individuelt, og som modsvarer dine kvalifikationer.

Ansøgning
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, ser vi frem til at modtage din ansøgning snarest muligt. Søg stillingen ved at udfylde oplysningsskemaet via linket her på siden.

Kontaktperson: Jan Høllsberg
Telefon: 86184044, E-mail: jh@scr.dk
Ref. nr.: I/5053/JH

0 comments:

JOBS SPOT | Template by - Jobs Spot - 2012